400 �rs historie

Fra slyngelstue til moderne apotek
Det danske apotekerv�sen har cirka 450 �r p� bagen. Der er langt fra de apoteker, vi kender i dag, til tidligere tiders apoteker, der b�de fungerede som krostuer og leverand�rer af eksotiske l�kkerier.

Det danske apotekerv�sen blev f�dt i 1546, hvor det f�rst kendte apotek blev oprettet ved statslig lovgivning. F�r den tid var det den katolske kirke, der sad med den medicinske og farmaceutiske viden i Danmark.

I 1536 fejede reformationen den katolske kirke af banen. Dermed gik ogs� den kirkelige sundhedstjeneste p� klostrene i opl�sning. Allerede f�r reformationen var der fra statslig side gjort fors�g p� at skabe en sundhedstjeneste med l�ger og apotekere. Det gjorde man blandt andet ved at udstedte apotekerbevillinger. Den �ldst kendte stammer fra 1514 og blev givet af Kong Christian den 2. til apoteker Hans i K�benhavn. Men der er registreret apotekerg�rde s� tidligt som 1465.

Trods statsmagtens fors�g lykkedes det ikke at f� ordnede forhold p� sundhedsomr�det i Danmark, efter at den kirkelige sundhedstjeneste var forsvundet. Det bet�d, at befolkningen ikke kunne f� kvalificeret behandling, n�r de blev syge. De m�tte tage til takke med de s�kaldte bartsk�rere. Det var betegnelsen for en barber, der ogs� tog sig af at behandle s�r og knoglebrud.

Stor d�delighed i befolkningen
Den mangelfulde sundhedstjeneste bet�d, at folk d�de som fluer af sygdomme. Derfor begyndte regeringen i 1536 at f�re en egentlig medicinalpolitik. I 1546 blev den fulgt op med en l�gemiddelforsyningspolitik. Det f�rte til etableringen af det danske apotekerv�sen ved hj�lp af en landsd�kkende lovgivning om apotekervirksomhed med statslig regulering og kontrol af blandt andet l�gemidlernes kvalitet og pris. Willum Unno fik den f�rste kongelige apotekerbevilling, som indeholdt tilladelse til at drive et bestemt apotek. Med den i h�nden �bnede han det f�rste apotek i K�benhavn. Tre �r senere blev det f�rste apotek i provinsen oprettet. Herefter steg antallet af apoteker st�t. Der kom cirka et nyt til hvert femte �r. I 1672 var der 24 apoteker i Danmark. I den periode fik blandt andre �rhus, Viborg, Aalborg og Ribe et apotek. Antallet af apoteker toppede i 1961 med 354, og det har v�ret faldende siden.

90 procent uden apotek
Apotekerv�senet blev etableret med den opgave at varetage befolkningens forsyning med l�gemidler for at helbrede, lindre eller forebygge sygdomme. Apoteket blev stedet, hvor l�gemidlerne blev fremskaffet, tilberedt, opbevaret og udleveret.

Men det var langt fra alle borgere, der havde mulighed for at benytte sig af apotekernes ydelser. Heller ikke selv om m�let med regeringens politik netop var at sikre st�rre dele af befolkningen sikker adgang til l�gemidler.

I 1672 var det reelt kun 10 procent af Danmarks 670.000 indbyggere, der havde adgang til et apotek. Afstandene og de d�rlige transportforhold gjorde det simpelthen umuligt for landbefolkningen at komme frem til et apotek. Det blev f�rst bedre, da jernbanenettet efter 1847 blev udbygget.

Apotekerne f�r eneret p� medicin
I 1672 slog medicinalordningen fast, at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle l�gemidler. Samtidig blev det sagt utvetydigt, at ingen m�tte drive apotek uden at have kongelig bevilling til det. Medicinalordningen gav ogs� alle apotekerne i provinsen lov til at forhandle vin. Det skulle hj�lpe p� �konomien der, hvor salget af l�gemidler var sm�t. Den ret forsvandt med en ny apotekerlov i 1913. Her mistede apotekerne ogs� eneretten til at fremstille l�gemidler. Nu havde de kun ret til det.

P� det tidspunkt havde den industrielle udvikling taget fart. Mere og mere af produktionen blev efterh�nden overtaget af medicinalvirksomheder. Lovkravene til apotekernes produktion blev samtidig strengere. Derfor kunne det efterh�nden ikke l�ngere svare sig, at apotekerne selv fremstillede l�gemidler. I dag er apotekernes produktion helt oph�rt.

En blandet landhandel
Ordet apotek kommer fra gr�sk og betyder forr�dskammer. Og faktisk var den betegnelse ganske velvalgt. For i tidligere tider var et apotek en blandet landhandel, der forhandlede en r�kke specialvarer. Krydderier, konfekt, kandiserede frugter, chokolade, syltede varer var en naturlig del af apotekets varesortiment. Og s� var det oven i k�bet hjemmelavet.

Alle apoteker havde nemlig deres eget laboratorium, hvor der blev fremstillet piller, miksturer og andre typer medicin. I produktionen af l�gemidler indgik krydderier, urter og duftende stoffer til at tage den v�rste smag. Sukker brugte man til at s�de og konservere medicinen med. N�r man alligevel havde b�de r�varerne og produktionsfaciliteterne, benyttede apotekerne muligheden for at tjene en ekstra skilling p� sukkerstads og krydderier.

Nogle apoteker havde tilladelse til udsk�nkning og havde en "slyngelstue", ogs� ofte kaldet en akvavit-stue, i tilknytning til apoteket. Man kunne g� ind og f� en hybenkradser opkaldt efter den gr�ske l�ge Hippokrates. Ofte ser man apotekerne omtalt i r�dstueprotokoller, fordi et bes�g ikke sj�ldent endte i sk�nderier og slagsm�l.

En s�rlig atmosf�re
Apotekerne har altid haft en s�rlig atmosf�re p� grund af den fagligt pr�gede indretning og udsmykning kombineret med l�gemidlernes specielle duft. En atmosf�re der var helt forskellig fra detailhandelens butikker.

"Apoteket var et sted, hvor menigmand tr�dte ind med andagt i sindet", skrev apotekeren og forfatteren Mads Nielsen i 1895.

Arbejdsprocesserne er i dag anderledes, men m�let er stadig det samme, nemlig faglig r�dgivning og servicering af kunderne.

Opdateret den 7. februar 2012 af webredakt�ren