NYT SPIL

Dit supermarked i Discounty

Vind de lokales hjerter, og få din lille forretning til at vokse.

I Discounty arver du din tantes supermarked – det eneste i havnebyen Blomkest – og du må hurtigt finde dig til rette med at styre alt fra at passe kassen til at holde hele butikken i tiptop stand. De lokale ser Discounty som en nødvendighed for deres trængte by, og det er lige så vigtigt at vinde deres tillid som at holde hylderne fyldte.

Gå på opdagelse i dit nye hjem, havnebyen Blomkest.

Velkommen til Blomkest

Når du ankommer til Blomkest, spilder din tante ingen tid med at sætte dig af ved det beskedne Discounty-supermarked for at møde din assistent, Grace. Hun introducerer dig til en smart gadget, din PDA (personlig digital assistent), som du kan fylde med nyttige apps, herunder til opgave- og inventarstyring og et bykort.

Derefter begynder arbejdet med det samme – du skal fylde hylder, hænge reklamer op i byen og gøre klar til Discountys store åbningsdag.

Få talt dine bestillinger op i en fart, og sørg for, at dine kunder ikke behøver vente!

Livet bag disken

Det er en tilfredsstillende balancegang at drive Discounty. Dagene går med at fylde hylderne op, betjene kunderne hurtigt og bestille nye varer for at holde trit med efterspørgslen.

Lær beboerne i Blomkest at kende, og gør dem til faste kunder.

Når du har lukket efter en arbejdsdag, kan du gå på opdagelse i Blomkest. Snak med de lokale, hør byens seneste sladder, og indgå handelsaftaler med lokalsamfundets mange personligheder. Opbyg de rigtige relationer, og så kan det være, du får fingrene i eksklusive lokale specialiteter til hylderne i din butik!

Hjælp til i byen for at optjene lokale specialiteter til din butik.

Byg din drømmebutik

I takt med at du finder dig til rette i butikslivet, bliver det tid til lidt større ambitioner. Nye leverandører skal sikres, byrådet bestemmer, om du må udvide dit butiksareal, og du har helt selv kontrol over Discountys udseende – fra indretningen af gangene til dekorationer, maskotter og branding.

Det er sjældent, at sådan en vækst i en lille by bliver overset. I takt med at din forretning og indflydelse udvides, vil du opdage, at succes i Blomkest er mere kompliceret, end det umiddelbart ser ud til, og at de valg, du træffer, kan være med til ikke blot at forme din, men også selve byens fremtid.